Gry & Daniels bryllup

Hvor mødte I hinanden? 

Vi mødte hinanden i vores sønners børnehave i Valby. Vores sønner (fra tidligere forhold) blev bedste venner fra de var 3 år. De havde mange legeaftaler og gik til fodbold sammen. Så Daniel og jeg drak kaffe, når drengene skulle hentes og hyggede os til forældremøder og børnehavefester. Vi blev forelskede og da drengene skulle begynde i hver deres skole savnede vi at se hinanden – og vi blev kærester 😊

Hvordan friede han til dig? 

Jeg tror at det var meget impulsivt. Vi havde set en film nogle uger forinden, hvor hovedpersonen friede til sin kæreste uden noget stod show eller andet. Det blev han vist inspireret af. Hvorfor vente og stille alt muligt op, når man ved at det er det rigtige – og det er i hverdagens små ’grå’ øjeblikke at jeg elsker dig mest, sagde han. 

Så en aften i oktober, da vi havde haft en hyggelig aften ude at spise på Restaurant Gro, lavede han en ring ud af et blomsterblad og gik ned på knæ mens jeg stod på badeværelset med tandbørsten i munden. Han havde tændt stearinlys i hele resten af lejligheden. 

Hvilken Karim Design kjole valgte du og hvordan vidste du, det var den rigtige brudekjole?

Jeg havde en helt klar fornemmelse af, hvilken kjole jeg ønskede mig.  Indtil jeg prøvede den. Jeg havde lige født en baby, så jeg syntes ikke (en stram) kjole sad, som jeg gerne ville.  Jeg fandt derfor frem til en af mine yndlingskjoler/nederdele hjemme i skabet og bad Hesam designe noget lignende. Det blev inspirationen til min brudekjole. Vi tog udgangspunkt i min yndlingsnederdel og tilføjede blonder og en åben ryg, som jeg altid havde drømt om og som jeg vidste Daniel ville elske. 

Beskriv dit bryllupsdagslook ... 

Det var meget vigtigt for mig at jeg ikke følte mig overdressed og oversminket. Jeg ville gerne være naturlig uden at være kedelig. Det var en svær balancegang. Vi blev gift uden i naturen, så looket skulle også passe dertil. Bryllupsdaglooket var boheme. Jeg havde meget høje elegante stilletter på, håret ikke en løs knold og min ’dagligdagssminke’. Dertil havde jeg selvfølgelig sørget for at have smukke lakerede negle både på hænder og fødder. Jeg havde fået et par MEGET dyre øreringe af mine forældre fra Marianne Dylong til dagen, som passede perfekt til looket. 

Hvordan følte du dig i din kjole på din bryllupsdag? 

Ærligt, så følte jeg mig lidt overdressed da jeg lige kom ned i den. Men den følelse forsvandt med det samme da jeg ankom til feststedet. Jeg følte mig som en prinsesse 😊 Jeg havde en anden (kortere) kjole med til efter brudevalsen som jeg bedre kunne danse i. Det viste sig at være en god ide, da det var noget af en dansefest 😊

Hvor blev du gift? Fortæl os om hvor det forgik, stilen, atmosfæren på din bryllupsdag.

Vi blev gift på Herthadalen i Lejre. Vi ledte længe efter det perfekte sted. Jeg er ikke troede så det var vigtigt for mig at vi kunne blive viet udenfor i naturen og ikke i en kirke. Herthadalen er en skøn skøn restaurant som ligger langt ude i naturen og har sin egen sø med en lille hvid badebro, hvor det er muligt at blive viet. Lejres borgmester gør også meget ud af at komme ud i naturen at vie par. Det er ikke alle steder, at det er så problemfrit. Daniel og jeg har sommerhus i Egebjerg og vi elsker naturen og det naturlige omkring det.  Det var vigtigt for os at brylluppet afspejlede dette – og alfa omega at der blev serveret GOD mad og vin. På Hertadalen går høns frit og der er bærbuske, æbletræer og krydderurter i forhaven. Stilen var afslappet med eksklusiv samtidig. 

Vi havde Bryan Rice (en god ven) til at synge VORES sang live da jeg gik gennem haven sammen med min far og søn op mod Daniel og vi havde Camille Jones til at synge Jazz til receptionen udenfor. 

Hvad var det mest udfordrende ved planlægningen?

Det hele gik faktisk forholdsvis ligetil. Det mest besværlig var nok at finde pasning og hentning til vores børn. Vi ville gerne at alle vores børn (vi har fire tilsammen) var med til brylluppet men de to små skulle ikke være med længere end til receptionen. Men alle vores kære, bedsteforældre mv, var jo med til festen, så hvem skulle passe ? Den mindste var kun 9 måneder på det tidspunkt og havde aldrig sovet et andet sted. 

Hvad gjorde din dag ekstra speciel?

Hele dagen var helt speciel. Alt var perfekt. Og jeg ville ønske jeg kunne gennemleve den igen og igen.  Men det mest specielle var nok at mærke al den kærlighed – også fra andre. 

Det sjovest øjeblik på dagen var??

Der var virkelig mange sjove øjeblikket. Og det fedeste var nok at ALLE vores gæster gik amok på dansegulvet. Men Daniels nevø på 12 holdte den fineste tale, som var virkelig virkelig sjov. 

Hvor gik bryllupsrejsen hen?

Jeg havde boet i Genova i Italien i mange år. Og byen og landet er en stor del af mig. Daniel har aldrig været der. Så vi tog en uge til Genova sammen med vores 4 børn. Det ville måske have været at foretrække at vores i tosomhed men det var også meget symbolsk at være afsted alle sammen. Vi er jo en stor familie. Det er det, som vi har giftet os til. Vi gik så et ophold på Ystad Salsøbad i bryllupsgave så vi tog en lille ekstra honeymoon alene lidt tid efter – og det var også skønt.

Nogle sidste råd eller viseord som du kan dele med Karim Design´s kommende brude? 

Bare tag det roligt. Alt bliver perfekt på dagen. Og så gå efter en kjole ud føler dig tilpas i – de betyder alverden på dagen. 

Leverandører

Bruden bar brudekjole fra: Karim Design

Gommen bar tøj fra: Karim Design

Fotograf:  Sisse Langfedt @imagesbylangfeldt

Videograf: Chris Linde @weddingdayfilms.dk

Bryllupslokation: Herthadalen @herthadalen / www.herthadalen.dk

Mad fra: Herthadalen 

Brudebuket:  A table story @atablestory 

Hår & Makeup: Ditte Risager 

DJ: Voksendisco

Musik: @bryanricemusic / @camillejones

Vielsesringe: aJæger CPH Jewelry @jaegercphjewelry

Forlovelsesring: Georg Jensen 

Smykker: Gry: Marianne Dulong / Georg Jensen.  


Flere af vores fortryllende historier

View all