Kristine-Louise & Andreas' bryllup

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvor mødte I hinanden?

Vi mødte hinanden, da vi var 14 hhv. 15 år på Andreas’ fritidshjem på Ordrup Skole, hvor jeg skulle møde min venindes venner for første gang. Der sad Andreas med de kærligste øjne, og vi vidste begge to, at det var kærlighed ved første blik (kliché, men det var det faktisk..).

Hvordan friede han til dig?

Jeg havde en rigtig ”søster-dag” med min lillesøster Anne-Marie med træning om morgenen, sauna, shopping, manicure og frokost. Vi skulle derefter på Restaurant Silo for at få drinks på deres nyåbnede tagterrasse, og vi blev fulgt op i elevatoren af en sød mand derfra. På tagterrassen var der lagt rød løber, men der var helt dødt og stille, så jeg fattede ingenting, men troede derimod, at vi var de eneste på restauranten. Vi gik lidt hen ad terrassegulvet og rundt om et hjørne. Og så fik jeg et kæmpe chok. Dér stod en masse mennesker, og jeg troede, at jeg var trådt midt ind i et selskab – virkelig pinligt. Men jeg kunne genkende et par ansigter samt Andreas, der stod alene i midten i sit fineste suit med en stor buket lyserøde bonderoser (min yndlingsblomst). En masse venner og familie var samlet, og jeg vidste med det samme, hvad der skulle ske. Andreas forsøgte at få et par ord over sine læber, gik på knæ, og jeg tudbrølede. Og hele ”søster-dagen” var selvfølgelig Andreas’ idé.

Hvilken Karim Design kjole valgte du og hvordan vidste du, det var den rigtige brudekjole?

Jeg havde sammen med min mor, svigermor, søster og veninde været land og rige (samt Sverige) rundt for at finde den rigtige kjole. Jeg havde gemt Karim som den sidste, for der kunne man jo få syet sin egen, hvis jeg ikke kunne finde et færdigt produkt – og det fandt jeg ikke.

Da jeg fik den flotteste hvide, tætsiddende palliet kjole med slæb på og stod på podiet, vidste jeg det bare. Det der med, at man får en helt bestemt mavefornemmelse, når det er den rigtige kjole? Det passer 100 %. Og min mor kunne se det på mit smil, at kjolen var i hus. Og så gik personalet i gang med gode forslag til tilretninger mv til kjolen Silvia. Der blev lavet bådudskæring, kjolen blev syet ind og fik den rigtige længde.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Beskriv dit bryllupsdag look

Min idé til bryllupslooket var: ”Prinsesse”. Men en moderne én. Det var prangende uden at være for crazy, det var elegant og smukt, jeg havde et diadem i det opsatte hår med et elegant og enkelt slør samt meget enkle smykker og diskrete lyse sko på.

Hvordan følte du dig i din kjole på din bryllupsdag?

Jeg følte mig som en prinsesse. Det gjorde jeg virkelig. Kjolens stof var en smule elastisk, så den var overraskende rar at have på hele dagen, også til middagen. Jeg følte mig som intet mindre end en drøm.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvor blev du gift? Fortæl os om, hvor det foregik - og om stilen og atmosfæren på din bryllupsdag.

Vi blev viet i Vor Frue Kirke i København, blev kørt i en flot Cadillac til Charlottenlund Skov for at tage billeder, og så blev festen afholdt på Restaurant Charlottenlund Fort med udsigt over havet – et sted vi begge er kommet ofte hele livet.

Gæsterne ankom lidt før os til velkomstdrinks, hvor vi havde hyret en sød pige til at spille cello ude på restaurantens terrasse. Min fornemmelse var, at alle havde det virkelig sjovt og hyggeligt, så trods vores formelle facon med dresscode, lange kjoler og flot dækkede borde, var atmosfæren alligevel ret uformel. Vores venner forstår virkelig at feste, så vi var mange, der fik sved på panden af dans, lækre drinks og godt selskab.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvad var det mest udfordrende ved planlægningen?

Som mange andre brude var det primært mig, der stod for al planlægningen. Og jeg elskede det. Så meget, at jeg efter brylluppet overvejede, om jeg skulle springe ud som bryllupsarrangør. Jeg husker egentlig ikke, at noget var særligt udfordrende, men hvis jeg skal pege på noget, var det nok min egen utålmodighed og andres mangel på samme.

Hvad gjorde din dag ekstra speciel?

Mine brudepiger og jeg overnattede dagen inden brylluppet på Hotel Phoenix i København. Vi havde en ganske skøn eftermiddag og aften med champagne, neglelak og sjove samtaler, og det var helt specielt at vågne op alene i den kæmpe seng om morgenen med sommerfugle i maven. Det kan virkelig anbefales.

Desuden havde mine søskende som prikken over i’et til festen sørget for et sindssygt fyrværkerishow til bryllupskagen, som blev serveret på terrassen. Det var utrolig romantisk.

Det sjoveste øjeblik på dagen var?

Hele dagen og aftenen var så perfekt, at det er svært at sætte en finger på, hvad der var det sjoveste. Men det var lidt ekstra morsomt at få taget bryllupsbilleder – både alene og med vores brudepiger og groomsmen. Vores fotograf var så god til at gøre det både smukt, hyggeligt, akavet og virkelig sjovt.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvor gik bryllupsrejsen hen?

Bryllupsrejsen gik til Vietnam. Vi havde booket en hytte med udsigt til vandet og fik slappet max af med god mad og dejlige drinks. Vi blev dog begge syge den første uge, og Andreas måtte endda en tur på sygehuset. Det blev også til en tur på luksushotel i Saigon, hvor der blev skruet op for den romantiske stemning.

Nogle sidste råd eller vise ord som du kan dele med Karim Design´s kommende brude?

Fyr den af. Brug lidt ekstra. Det sker kun én gang :-)

Leverandører

Bruden bar brudekjole og slør fra: Karim Design - se vores Silvia kjole her

Gommen bar tøj fra: Jakkesæt, skjorte og butterfly fra Deerest Copenhagen (www.deerest.dk), ur fra Longines og vielsesring fra Bucherer, begge købt i Bucherer i Illum (www.bucherer.com)   

Brudebuket og brudepigebuketter: Beering House of Flowers (www.beringflowers.com)

Fotograf: Iva Kjær Photograhy (www.ivakjaerphotography.com)

Transport, Cadillac: Lady in White / Janette Jürs (www.ladyinwhite.dk)

Photo booth: Myselfie (www.myselfie.dk)  

Bryllupslokation og mad: Restaurant Charlottenlund Fort (www.charlottenlundfortet.dk)

Hår & Makeup: Nikoline Barfod Skaarup

Cello: Signe Ebstrup Bitsch

Bryllupskage: Jordbærkage fra Lagkagehuset (www.lagekagehuset.dk

Hotelovernatninger: Phoenix Copenhagen (www.phoenixcopenhagen.dk

Bryllupsplanlægger: Bruden selv