Josephine & Andreas' bryllup

 Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvor mødte I hinanden?

Vi mødte hinanden blandt fælles venner.

Hvilken Karim Design kjole valgte du og hvordan vidste du, det var den rigtige brudekjole?

Da jeg startede min jagt på den perfekte brudekjole, havde jeg et helt klart billede af, hvad jeg ledte efter. Alligevel endte jeg med noget helt andet.

Da jeg første gang besøgte Karim design for at prøve brudekjoler, blev jeg opfordret til at prøve nogle forskellige typer kjoler, og det gjorde mig meget klogere på, hvad der klædte mig, og hvad der føltes rart at have på. Så snart jeg trådte ned i den kjole, som jeg endte med at vælge som brudekjole var jeg solgt. Den gav mig en følelse, som de andre kjoler ikke havde gjort – også selvom, den var helt anderledes, end det jeg havde forestillet mig hjemmefra.

I ugerne efter kunne jeg godt løbende blive i tvivl, om det nu virkelig var den kjole. Tvivlen opstod formentlig fordi, at jeg synes, at det var et vanvittigt vigtigt valg, som jeg skulle være helt sikker på ikke at fortryde. Derfor tog jeg både ud og prøvede andre kjoler, men var også flere gange forbi Karim Design, for at prøve kjolen igen. For hver gang jeg havde kjolen Alessa på, blev jeg mere og mere sikker i min sag.

Beskriv dit bryllupsdag look

Klassisk, tidløst og enkelt.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvordan følte du dig i din kjole på din bryllupsdag?

Jeg kunne virkelig mærke, at kjolen var syet efter mine specifikke mål. På trods af, at den var helt stropløs, sad den præcis som den skulle igennem hele dagen, og natten med. Man må virkelig ikke undervurdere værdien af, at få en skræddersyet brudekjole. Karim Design justerede min kjole flere gange op til brylluppet, og det betød alt for, hvordan den føltes at have på, på selve dagen. Den passede mig perfekt.

Hvor blev du gift? Fortæl os om, hvor det foregik - og om stilen og atmosfæren på din bryllupsdag.

Vi blev gift i Italien. Vi havde en drøm om, at vi ved at flytte gæsterne ud fra Danmark, kunne skabe en ekstra særlig stemning og det lykkedes i den grad. Gæsterne ankom om fredagen til et lille hotel ved vandet, hvor de kunne checke ind, nyde et par kolde drinks og tage en dukkert under den varme italienske sommersol. Det hele var meget casual og hyggeligt, og uden noget egentlig program. Målet var at få vores gæster i en form for feriestemning.

På selve bryllupsdagen om lørdagen, startede vi med vielse i en gammel italiensk kirke. Kirken som lå midt i en smuk italiensk skov med udsigt over vandet, var rustik, lille og emmer af historie. Kirkegulvet forlængede vi udendørs med en hvid løber, som alle vores gæster stod langs, da jeg ankom med min far til lyden af ’here comes the bride’ spillet live af to musikere.

Efter vielsen spillede live musikerne en række af vores yndlingssange, mens der blev kastet med ris, serveret champagne og vi blev ønsket tillykke. Det øjeblik kunne jeg opleve igen og igen.

Efter vielsen sendte vi vores gæster på sejltur med frokost, mens vi selv fik taget bryllupsbilleder. Et par timer senere samledes vi alle igen. Vi havde lejet en smuk, gammel italiensk villa, som vi selv boede i, sammen med vores nærmeste familie, og det var også her at selve bryllupsfesten skulle afholdes.

Vi startede i en af haverne, og omgivet af olien- og citrontræer, fik vi serveret bryllupskage, champagne og drinks. Vi valgte at få bryllupskagen om eftermiddagen, sammen med havespil og live musik fra den danske DJ vi havde taget med til Italien.

Efter nogle timer, sendte vi gæsterne tilbage til hotellet for at slappe lidt af. Flere hoppede en tur i vandet og kølede af ovenpå en varm dag under den italienske sol.

Da solen begyndte at gå ned, bød vi gæsterne tilbage i villaen. På en af terrasserne var der nu dækket op til bryllupsmiddag. Vi elsker italiensk mad, og drømte om noget andet end den traditionelle bryllupsmenu. Derfor blev der serveret klassiske italienske retter, som kun italienerne selv kan lave dem.

Efter en lækker middag og en masse både kærlige og sjove indslag, dansede vi brudevals på villaens øverste terrasse, under stjernerne, inden dj’en skruede op for musikken og spillede til solen igen stod op.

Søndag morgen var de fleste ramt af tømmermænd, men et en tur i vandet efterfulgt af en fælles brunch, fik de fleste på benene igen. Eftermiddagen brugte vi på at åbne gaver og slappe af sammen med vores gæster, inden de igen drog mod lufthavnen og tilbage til Danmark. Vi selv startede bilen og kørte på bryllupsrejse ude i de italienske vinmarker.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Hvad var det mest udfordrende ved planlægningen?

At vi holdt brylluppet i Italien. Vores minimalistiske nordiske stil er svær at forklarer en italiensk wedding planner, så vi valgte selv at arrangere det hele. Vi besøgte villaen et år før brylluppet, men ellers brugte vi google til at finde de leverandører vi havde behov for. Til sidst var det bare at krydse fingre for, at de aftaler vi havde indgået også blev indfriet, og at alle mødte op. Det gjorde de heldigvis.

Hvad gjorde din dag ekstra speciel?

Jeg tror altid, at et bryllup vil være noget helt specielt, men der er ingen tvivl om, at de omgivelser vi fik i Italien aldrig kunne matche noget vi havde kunne finde i Danmark. Samtidig oplevede vi at vores gæster kom tættere på hinanden, også dem der ikke kendte hinanden i forvejen. Det skaber en særlig stemning og et særligt bånd mellem gæsterne, når man flytter dem til udlandet.

Karim Design bryllupshistorier, brudekjole og jakkesæt se hele vores kollektion af brudekjoler og tilbehør til dit bryllup.

Det sjovest øjeblik på dagen var?

Det er svært at vælge et. Det øjeblik jeg helst ville opleve igen, var lige da vi kom ud af kirken, musikken spillede og alle fik champagne i glasset. Stemningen, omgivelser og kærligheden. Det var helt særligt.

Hvor gik bryllupsrejsen hen?

Vi nød fire dage i Italien lige efter brylluppet, og ventede med den egentlige bryllupsrejse til den kolde danske vinter, hvor vi rejste en måned på roadtrip igennem Panama og Costa Rica.

Nogle sidste råd eller vise ord som du kan dele med Karim Design´s kommende brude?

Planlæg det bryllup som du drømmer om, uden at bekymre dig om normer og ”hvad man bør gøre.”

Leverandører omfavnet af

Bruden bar brudekjole fra: Karim Design - se vores Alessa kjole her

Fotograf: Brian Lichtenstein https://bylichtenstein.com

Bryllupslokation: Villa Antica Colonia : https://www.anticacolonia.com


Flere af vores fortryllende historier

View all